Ansvarlighed hos Mindworking

Vi tager ansvar
- og vi vil vide, hvor vi kan blive bedre

Hos Mindworking arbejder vi hver dag med at gøre bolighandel nemmere.

Det gør vi gennem teknologi, der samler alle arbejdsgange i en bolighandel - og gør hverdagen lettere for mæglerbranchen i hele Danmark.

Vi har selvfølgeligt ansvar for den teknologi, vi bygger til vores kunder.

Vi har også ansvar for, hvordan vi selv driver virksomhed.

Hvorfor får vi lavet en ESG- og bæredygtighedsrapport?

Data gør ansvar konkret

Rapporten giver os et billede af vores arbejde med miljø, sociale forhold og ansvarlig virksomhedsdrift - og viser os, hvor vi kan blive bedre.

Som softwarevirksomhed har vi en begrænset direkte miljøpåvirkning. Men arbejdet med ESG- og bæredygtighedsrapporten giver os vigtig indsigt i, hvad vi gør godt, hvad vi skal være opmærksomme på - og hvor en indsats kan gøre en forskel.

83,1% af vores registrerede energiforbrug kommer fra vedvarende energi – det er da ret godt! Samtidig har vi reduceret vores samlede CO₂-udledning med 3,8% fra 2024 til 2025, det er også et skridt i den rigtige retning.

Rapporten viser dog også, at langt størstedelen af vores klimaaftryk ligger i Scope 3. Det betyder, at det især er de indirekte aktiviteter omkring vores drift, der fylder. For eksempel IT-services, indkøb, frokost, medarbejderpendling og arbejdsrelateret transport. Det er vigtig indsigt. For når vi ved, hvor aftrykket er størst, ved vi også, hvor vi skal sætte ind for at rykke noget.

Sociale forhold

Trivsel er en del af en sund forretning

Mindworking er en vidensdrevet virksomhed. Derfor er vores medarbejdere en afgørende del af både forretningen og produktet.

Rapporten viser, at vi har fokus på trivsel, fleksibilitet og udvikling - og at vi løbende arbejder med at understøtte et sundt og trygt arbejdsmiljø.

Ledelse og governance

Tillid kræver ansvarlig drift

Som leverandør til mæglerbranchen arbejder vi med data, processer og systemer, som vores kunder skal kunne stole på.

Rapporten viser, at vi fortsat har stort fokus på governance og interne processer. Det gælder blandt andet databeskyttelse, etisk adfærd og ansvarlig ledelse.

Næste skridt

Vores fokusområde

Et af vores vigtigste fokusområder bliver at styrke datakvaliteten yderligere inden for Scope 3, hvor størstedelen af vores klimaaftryk ligger. Jo bedre data vi har, jo bedre kan vi forstå vores påvirkning - og jo mere målrettet kan vi arbejde videre.

Læs vores rapporter fra de seneste år lige her:

ESG-rapporterne er udarbejdet i samarbejde med det danske ESG-firma Wardn.